Skip to the content

Hvad er Fantastiske Frivillige?

Røde Kors, Coop, Roskilde Festival og Kræftens Bekæmpelse hylder Danmarks fantastiske frivillige.

Dem, der har overskud til at være noget for os andre, for fællesskabet, for ensomme, for patienterne, for misbrugerne, eller de skolebørn, der har svært ved matematik.

Prisen til Danmarks Fantastiske Frivillige skal være med til at sætte fokus på og øge interessen for det frivillige arbejde. De frivillige gør en stor og vigtig indsats, og derfor fortjener de TAK.

Kender du en person, som gør en stor indsats som frivillig? Kort sagt, kender du en eller flere frivillige, der fortjener at blive hyldet for deres frivillige engagement, så må du indstille din fantastiske frivillige.

Der er nu lukket for indstillinger til Fantastiske Frivillige 2020. Men vi gør det hele igen næste år:-)

 

Lene Kirstine Baggersgaard blev vinderen af Fantastiske Frivillig-prisen i 2020. Foto: Trine Berg.

Lene Kirstine Baggersgaard blev vinderen af Fantastiske Frivillig-prisen i 2020. Foto: Trine Berg.

Hvordan foregår Fantastiske Frivillige?

Vi vil finde de fantastiske frivillige fra hele landet via nomineringen her på siden. Derefter vil en jury udvælge 10 fantastiske frivillige, der især fortjener at blive hyldet for deres indsats.

En af de mest fantastiske frivillige får 25.000 kroner sponsoreret af Coop til deres forening, så de kan fortsætte med at udbrede det gode arbejde. Præmien udbetales til den forening, hvor den frivillige er aktiv.

I efteråret skal alle gode frivillige kræfter frem i lyset. Du kan nominere dem, du kender og læse om alle de andre, der også gør en helt fantastisk forskel.  

Prisen blev lanceret i 2015 af Samvirke og Coop, videreført af Røde Kors i 2016 og Roskilde Festival i 2017, Kræftens Bekæmpelse i 2018 og igen Coop i 2019. I år er Røde Kors vært for uddelingen af prisen.